Her kommer lige et kort indlæg om kirkebøgerne og folketællinger. Først er der at sige om folketællinger, som også kaldes FT, at de alle er blevet indskrevet af flittige borgere på DDD, således at man ikke selv skal sidde og knokle med at kigge den ene side efter den anden i gennem. Man kan i stedet søge inde på deres database, hvis man kender Amt, Herred og Sogn, hvilket er meget let og ligetil at gå i gang med.
Kirkebøger derimod er en anden sag! Dog er kirkebøgerne fra 1814 og frem sat i system med række for dato, pågældende persons navn, sted osv., hvilket gør, at man lettere kan gætte sig frem, hvis man ved, at man er ved at læse forældrenes navne i stedet for f.eks. dato eller sted. Før 1814 er det op til de enkelte præster, hvorledes deres kirkebøger skal indrettes. Nogle er gået systematisk til værks, hvilket ikke har gjort overgangen fra før 1814 til 1814 særlig anderledes, mens det andre steder er en lettelse, når man arbejder fra 1814! Nogle præster har også skrevet både vielser, død og fødsel sammen, mens andre igen også har holdt dette adskilt. Nogles håndskrift er også lettere at læse end andres, og nogle kirkebøger er bedre bevaret end andre. Min erfaring er, at det varierer rigtig meget fra sogn til sogn og fra præst til præst. Nogle præster skriver også mere end andre men ofte har det også noget med personens status i sognet at gøre, hvor meget der står om den enkelte, eller hvor længe han eller hun har boet i sognet.
Men held og lykke med søgningen!
fredag den 21. juni 2013
torsdag den 20. juni 2013
Familiens Billeder - ukendte billeder
Jeg er efterhånden ved at have lavet en del indlæg om billeder, men det er også vigtigt for mig at give mine erfaringer videre, og derfor vil jeg lige slå et slag for følgende sider, som kan rumme guldskatte for enhver slægtsforsker!
Den første er: http://www.ukendtebilleder.dk/
Denne sider lægger ikke flere billeder, men der er stadig rigtig mange derinde, og jeg synes, at den er overskuelig. Jeg har desværre ikke haft fornøjelsen af at finde nogle fra min familie derinde, men måske kan du være heldig?
Den er i hvert fald et kig værd, for folk sendte jo både billeder til familie men også venner, og derfor kan der ligger hidtil ukendte billeder af familie derinde, så kig forbi, hvis tiden er til det!
Den anden er fortsættelsen til den første: http://ukendtebilleder.dis-danmark.dk/
Denne side er så vidt jeg ved en fortsættelse af den første, men den er desværre knap så overskuelig. Igen er der mulighed for at finde guld, men man skal give sig god tid.
Man kan selvfølgelig også selv sende billeder derind - det har jeg endnu ikke prøvet, men jeg overvejer at gøre det, for vi må jo alle hjælpe hinanden, hvis det skal fungere!
Den første er: http://www.ukendtebilleder.dk/
Denne sider lægger ikke flere billeder, men der er stadig rigtig mange derinde, og jeg synes, at den er overskuelig. Jeg har desværre ikke haft fornøjelsen af at finde nogle fra min familie derinde, men måske kan du være heldig?
Den er i hvert fald et kig værd, for folk sendte jo både billeder til familie men også venner, og derfor kan der ligger hidtil ukendte billeder af familie derinde, så kig forbi, hvis tiden er til det!
Den anden er fortsættelsen til den første: http://ukendtebilleder.dis-danmark.dk/
Denne side er så vidt jeg ved en fortsættelse af den første, men den er desværre knap så overskuelig. Igen er der mulighed for at finde guld, men man skal give sig god tid.
Man kan selvfølgelig også selv sende billeder derind - det har jeg endnu ikke prøvet, men jeg overvejer at gøre det, for vi må jo alle hjælpe hinanden, hvis det skal fungere!
onsdag den 19. juni 2013
Familiens billeder ... fortsættelse
Dette indlæg er en fortsættelse af den første ''Familiens billeder'' men med et andet indhold - nemlig en opfordring, som muligvis vil medbringe en smule ballade: Gå på jagt i skabene!
Det har jeg ofte gjort, når mine forældre (og i særdeleshed min mor) ikke var hjemme, men kan selvfølgelig også gøre det sammen, men hvor er det sjove i det? Det er lidt ligesom skattejagt bare bedre! Dog skal man lægge tingene tilbage igen og også pænt!
Jeg havde flere gange rodet skabene i gennem derhjemme men samtidig ryddet sådan op, at det ikke kunne ses, men jeg fandt ikke nyt, så jeg havde faktisk opgivet lidt, men så tænkte jeg alligevel - Gør det igen!
Godt, at jeg gjorde det, siger jeg bare!! Jeg fandt så sandelig guld! Jeg fandt et billede af, hvad jeg mener må være min tipoldefar (min farmors farfar). Jeg fandt det med et billede, som var et portræt af min farmors onkel, så jeg gættede på, at samme billede stammede fra samme sted - nemlig min farmors moster Sol (som er datter af den gamle Altofte (tipoldefar)). Når men nu var gode råd jo dyre, for (selvfølgelig!) stod der ikke navn bag på billedet.... Dog stod der en adresse på billedrammens købssted , så den gik jeg ind og krakede eller googlede for at finde ud af, hvor henne i det danske land, at en sådan adresse eksisterer. Der var så 5-6 byer, men kun 1 passede med min familie - nemlig København. Det var så det første, som hjalp mig på sporet af, at det var min tipoldefar, da mine tipoldeforældre boede nord for København og moster Sol boede i København. Selvfølgelig var dette ikke nok i sig - langt fra! Så var jeg så heldig, at manden på billedet var iført en uniform. Så jeg måtte ind og tjekke om den gamle Altofte havde haft et arbejde, hvor der skulle bæres uniform. Det havde han - han var konduktør. Her må jeg så blankt erkende, at jeg havde ingen ide om, hvordan en konduktøruniform så ud.. hm - hvad gør man så? Så bruger man menneskets næstbedste ven - nemlig Google! Jeg googlede konduktøruniform og trykkede på billeder. Her fandt jeg så et billede af en norsk konduktør fra ældre tid i fuldstændig ens uniform, og jeg blev så enig med mig selv om, at de skifter nok ikke fra land til land særlig meget. Hermed kunne jeg med temmelig stor sandsynlighed fastslå, at manden på billedet havde været konduktør. Herefter var det frem med billeder af min oldemor, farmor og moster Sol for at se, om jeg kunne finde ligheder, hvilket jeg kunne selvom hans mund er dækket af et stort skæg, men ligheden mellem moster Sol og den gamle Altoftes hage var al for stor til at overse. Herefter begyndte jeg så også ud fra en logisk synsvinkel at tænke, hvorfor skulle moster Sol have et billede af en konduktør i en ramme (den har nok hængt i hendes hjem) i en tid, hvor det for det første var dyrt at få taget billeder, men også hvor penge ikke var noget man bare kunne bruge. Igen blev jeg enig med mig selv, at det måtte være et familiemedlem eller meget nær ven, men flere ting pegede allerede mod den gamle Altofte i form af uniformen, der stærkt indikerede konduktør samt hans hage, der var det tætteste på identisk med datterens moster Sols hage.
Havde jeg ikke fundet en konduktøruniform på nettet, så havde jeg nok kontaktet et relevant museum i Danmark for at høre, hvordan uniformerne så ud dengang samt sende billedet for at få en bekræftelse eller ej.
Til sidst vil jeg lige vedhæfte et billede af den gamle Hr. Altofte, som jeg synes har nogle utrolig rare øjne, hvilket så passede på både min oldemor og farmor. Samtidig kunne jeg også se lighedstræk mellem Hr. Altofte og min far, men man skal selvfølgelig også passe på med dette, for man kan let stirre sig blindt og ønske noget så inderligt, at man ikke kan se det åbenlyse.
Det har jeg ofte gjort, når mine forældre (og i særdeleshed min mor) ikke var hjemme, men kan selvfølgelig også gøre det sammen, men hvor er det sjove i det? Det er lidt ligesom skattejagt bare bedre! Dog skal man lægge tingene tilbage igen og også pænt!
Jeg havde flere gange rodet skabene i gennem derhjemme men samtidig ryddet sådan op, at det ikke kunne ses, men jeg fandt ikke nyt, så jeg havde faktisk opgivet lidt, men så tænkte jeg alligevel - Gør det igen!
Godt, at jeg gjorde det, siger jeg bare!! Jeg fandt så sandelig guld! Jeg fandt et billede af, hvad jeg mener må være min tipoldefar (min farmors farfar). Jeg fandt det med et billede, som var et portræt af min farmors onkel, så jeg gættede på, at samme billede stammede fra samme sted - nemlig min farmors moster Sol (som er datter af den gamle Altofte (tipoldefar)). Når men nu var gode råd jo dyre, for (selvfølgelig!) stod der ikke navn bag på billedet.... Dog stod der en adresse på billedrammens købssted , så den gik jeg ind og krakede eller googlede for at finde ud af, hvor henne i det danske land, at en sådan adresse eksisterer. Der var så 5-6 byer, men kun 1 passede med min familie - nemlig København. Det var så det første, som hjalp mig på sporet af, at det var min tipoldefar, da mine tipoldeforældre boede nord for København og moster Sol boede i København. Selvfølgelig var dette ikke nok i sig - langt fra! Så var jeg så heldig, at manden på billedet var iført en uniform. Så jeg måtte ind og tjekke om den gamle Altofte havde haft et arbejde, hvor der skulle bæres uniform. Det havde han - han var konduktør. Her må jeg så blankt erkende, at jeg havde ingen ide om, hvordan en konduktøruniform så ud.. hm - hvad gør man så? Så bruger man menneskets næstbedste ven - nemlig Google! Jeg googlede konduktøruniform og trykkede på billeder. Her fandt jeg så et billede af en norsk konduktør fra ældre tid i fuldstændig ens uniform, og jeg blev så enig med mig selv om, at de skifter nok ikke fra land til land særlig meget. Hermed kunne jeg med temmelig stor sandsynlighed fastslå, at manden på billedet havde været konduktør. Herefter var det frem med billeder af min oldemor, farmor og moster Sol for at se, om jeg kunne finde ligheder, hvilket jeg kunne selvom hans mund er dækket af et stort skæg, men ligheden mellem moster Sol og den gamle Altoftes hage var al for stor til at overse. Herefter begyndte jeg så også ud fra en logisk synsvinkel at tænke, hvorfor skulle moster Sol have et billede af en konduktør i en ramme (den har nok hængt i hendes hjem) i en tid, hvor det for det første var dyrt at få taget billeder, men også hvor penge ikke var noget man bare kunne bruge. Igen blev jeg enig med mig selv, at det måtte være et familiemedlem eller meget nær ven, men flere ting pegede allerede mod den gamle Altofte i form af uniformen, der stærkt indikerede konduktør samt hans hage, der var det tætteste på identisk med datterens moster Sols hage.
Havde jeg ikke fundet en konduktøruniform på nettet, så havde jeg nok kontaktet et relevant museum i Danmark for at høre, hvordan uniformerne så ud dengang samt sende billedet for at få en bekræftelse eller ej.
Til sidst vil jeg lige vedhæfte et billede af den gamle Hr. Altofte, som jeg synes har nogle utrolig rare øjne, hvilket så passede på både min oldemor og farmor. Samtidig kunne jeg også se lighedstræk mellem Hr. Altofte og min far, men man skal selvfølgelig også passe på med dette, for man kan let stirre sig blindt og ønske noget så inderligt, at man ikke kan se det åbenlyse.
+-+Kopi.JPG) |
| Hans Peder Altofte |
Slægtens navne
I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan navnene bruges i familien, og hvordan man som slægtsforsker kan bruge dem.
Førhen var det helt normalt (ja nærmest unormalt, hvis man ikke gjorde) at opkalde et barn efter ens forældre, og der var også sædvaner for dette. Den førstefødte søn ville blive opkaldt efter sin farfar, mens den førstefødte pige ville blive opkaldt efter sin mormor. Kom der så en søn eller datter nummer 2 (som der jo oftest gjorde) blev disse opkaldt efter henholdsvis morfar og farmor. Havde barnets far eller mor tidligere været gift, men var blevet enke eller enkemand, blev det førstfødte barn opkaldt efter afdøde ægtefælle. På samme måde blev afdøde bedsteforældre oftest æret med, at deres børnebørn blev opkaldt efter dem uanset, om de var farfar eller morfar, mormor eller farmor. Det samme ses ved, hvis et barn havde en afdød søskende - igen ville barnet så blive opkaldt efter det afdøde. Således kan der let optræde det samme navn flere gange i en søskende flok, og det vil så være en rigtig stærk indikation på, at den ældste af de søskende er død.
Navne kunne også bruge til at visse taknemlig til udeforstående medlemmer af familien, men oftest i min familie er det familie navne, som har været brugt - altså bedsteforældrenes navne. Det hjælper jo væsentligt, hvis man har en indikation på, hvilket navn man skal lede efter i kirkebøgerne.
Et eksempel fra min egen familie er mine oldeforældre og deres børn. Min oldefars forældre hed Christian og Maren Pauline, og min oldemors forældre hed Jens Jørgen og Christiane. Desuden havde min oldefar været gift engang før, men var blevet enke, da hun var død kort efter fødslen sammen med barnet - hun hed Marie Kirstine. Mine oldeforældre fik først en datter - Marie Kirstine, så en søn - Christian, så en søn mere - Jens Jørgen, så en datter - Maren Pauline, og så en datter mere - Christiane. De valgte så at opkalde datter nummer 2 efter hendes farmor i stedet for mormor, men faktum er, at alle børn blev opkaldt efter nogen. Jeg kan desuden også fortælle, at det ikke var usædvanligt, at 2 fætre havde samme fornavn. Min farfar Christian havde bl.a. 2 fætre, som også hed Christian. De var alle 3 opkaldt efter deres bedstefar Christian.
Man kan på den måde gennem navne også opdage slægtsforhold, men samtidig også historier i slægten. Det undrede f.eks. mig, hvorfor min farfars storesøster hverken var opkaldt efter hendes mormor eller farmor, men forklaringen skulle så findes i, at min oldefar havde været gift engang før, hvilket ingen i familien vidste.
Desuden skal man også være opmærksom på, at det omkring år 1900 blev muligt for danskerne at skifte efternavn.
Der har jeg også en sjov historie om min oldemor, der var født Nielsen, men senere fik ændres efternavn til Altofte som følge af denne mulighed, da hendes familie skiftede efternavn, men hun endte nu alligevel som en Nielsen, da hun blev gift, men det skal man lige være obs på, for så kan det altså pludselig blive svært at finde hendes farfar og farmor, når man tror, at de hedder et til efternavn, men de i virkeligheden hedder noget andet, fordi deres børn har skiftet efternavn, men det vil stå ud for de forskellige, som ændrer efternavn, at de har gjort dette.
Lige endnu en obs på efternavne er navnet Gyldenløve, hvilket kan indikere, at man har kongeligt blod i årene fra Christian d. 4., Frederik d. 3. og Christian d. 5., da disse danske kongers uægte børn fik dette efternavn.
Så på den måde kan familiens indeholde meget nyttigt viden, men samtidig også fortælle en indtilvidere ufortalt historie eller måske ligefrem fortiet historie?
Førhen var det helt normalt (ja nærmest unormalt, hvis man ikke gjorde) at opkalde et barn efter ens forældre, og der var også sædvaner for dette. Den førstefødte søn ville blive opkaldt efter sin farfar, mens den førstefødte pige ville blive opkaldt efter sin mormor. Kom der så en søn eller datter nummer 2 (som der jo oftest gjorde) blev disse opkaldt efter henholdsvis morfar og farmor. Havde barnets far eller mor tidligere været gift, men var blevet enke eller enkemand, blev det førstfødte barn opkaldt efter afdøde ægtefælle. På samme måde blev afdøde bedsteforældre oftest æret med, at deres børnebørn blev opkaldt efter dem uanset, om de var farfar eller morfar, mormor eller farmor. Det samme ses ved, hvis et barn havde en afdød søskende - igen ville barnet så blive opkaldt efter det afdøde. Således kan der let optræde det samme navn flere gange i en søskende flok, og det vil så være en rigtig stærk indikation på, at den ældste af de søskende er død.
Navne kunne også bruge til at visse taknemlig til udeforstående medlemmer af familien, men oftest i min familie er det familie navne, som har været brugt - altså bedsteforældrenes navne. Det hjælper jo væsentligt, hvis man har en indikation på, hvilket navn man skal lede efter i kirkebøgerne.
Et eksempel fra min egen familie er mine oldeforældre og deres børn. Min oldefars forældre hed Christian og Maren Pauline, og min oldemors forældre hed Jens Jørgen og Christiane. Desuden havde min oldefar været gift engang før, men var blevet enke, da hun var død kort efter fødslen sammen med barnet - hun hed Marie Kirstine. Mine oldeforældre fik først en datter - Marie Kirstine, så en søn - Christian, så en søn mere - Jens Jørgen, så en datter - Maren Pauline, og så en datter mere - Christiane. De valgte så at opkalde datter nummer 2 efter hendes farmor i stedet for mormor, men faktum er, at alle børn blev opkaldt efter nogen. Jeg kan desuden også fortælle, at det ikke var usædvanligt, at 2 fætre havde samme fornavn. Min farfar Christian havde bl.a. 2 fætre, som også hed Christian. De var alle 3 opkaldt efter deres bedstefar Christian.
Man kan på den måde gennem navne også opdage slægtsforhold, men samtidig også historier i slægten. Det undrede f.eks. mig, hvorfor min farfars storesøster hverken var opkaldt efter hendes mormor eller farmor, men forklaringen skulle så findes i, at min oldefar havde været gift engang før, hvilket ingen i familien vidste.
Desuden skal man også være opmærksom på, at det omkring år 1900 blev muligt for danskerne at skifte efternavn.
Der har jeg også en sjov historie om min oldemor, der var født Nielsen, men senere fik ændres efternavn til Altofte som følge af denne mulighed, da hendes familie skiftede efternavn, men hun endte nu alligevel som en Nielsen, da hun blev gift, men det skal man lige være obs på, for så kan det altså pludselig blive svært at finde hendes farfar og farmor, når man tror, at de hedder et til efternavn, men de i virkeligheden hedder noget andet, fordi deres børn har skiftet efternavn, men det vil stå ud for de forskellige, som ændrer efternavn, at de har gjort dette.
Lige endnu en obs på efternavne er navnet Gyldenløve, hvilket kan indikere, at man har kongeligt blod i årene fra Christian d. 4., Frederik d. 3. og Christian d. 5., da disse danske kongers uægte børn fik dette efternavn.
Så på den måde kan familiens indeholde meget nyttigt viden, men samtidig også fortælle en indtilvidere ufortalt historie eller måske ligefrem fortiet historie?
Abonner på:
Opslag (Atom)