Kirkebøger og folketællinger

Her kommer lige et kort indlæg om kirkebøgerne og folketællinger. Først er der at sige om folketællinger, som også kaldes FT, at de alle er blevet indskrevet af flittige borgere på DDD, således at man ikke selv skal sidde og knokle med at kigge den ene side efter den anden i gennem. Man kan i stedet søge inde på deres database, hvis man kender Amt, Herred og Sogn, hvilket er meget let og ligetil at gå i gang med.
Kirkebøger derimod er en anden sag! Dog er kirkebøgerne fra 1814 og frem sat i system med række for dato, pågældende persons navn, sted osv., hvilket gør, at man lettere kan gætte sig frem, hvis man ved, at man er ved at læse forældrenes navne i stedet for f.eks. dato eller sted. Før 1814 er det op til de enkelte præster, hvorledes deres kirkebøger skal indrettes. Nogle er gået systematisk til værks, hvilket ikke har gjort overgangen fra før 1814 til 1814 særlig anderledes, mens det andre steder er en lettelse, når man arbejder fra 1814! Nogle præster har også skrevet både vielser, død og fødsel sammen, mens andre igen også har holdt dette adskilt. Nogles håndskrift er også lettere at læse end andres, og nogle kirkebøger er bedre bevaret end andre. Min erfaring er, at det varierer rigtig meget fra sogn til sogn og fra præst til præst. Nogle præster skriver også mere end andre men ofte har det også noget med personens status i sognet at gøre, hvor meget der står om den enkelte, eller hvor længe han eller hun har boet i sognet.
Men held og lykke med søgningen!