Slægtens navne

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan navnene bruges i familien, og hvordan man som slægtsforsker kan bruge dem.
Førhen var det helt normalt (ja nærmest unormalt, hvis man ikke gjorde) at opkalde et barn efter ens forældre, og der var også sædvaner for dette. Den førstefødte søn ville blive opkaldt efter sin farfar, mens den førstefødte pige ville blive opkaldt efter sin mormor. Kom der så en søn eller datter nummer 2 (som der jo oftest gjorde) blev disse opkaldt efter henholdsvis morfar og farmor. Havde barnets far eller mor tidligere været gift, men var blevet enke eller enkemand, blev det førstfødte barn opkaldt efter afdøde ægtefælle. På samme måde blev afdøde bedsteforældre oftest æret med, at deres børnebørn blev opkaldt efter dem uanset, om de var farfar eller morfar, mormor eller farmor. Det samme ses ved, hvis et barn havde en afdød søskende - igen ville barnet så blive opkaldt efter det afdøde. Således kan der let optræde det samme navn flere gange i en søskende flok, og det vil så være en rigtig stærk indikation på, at den ældste af de søskende er død.
Navne kunne også bruge til at visse taknemlig til udeforstående medlemmer af familien, men oftest i min familie er det familie navne, som har været brugt - altså bedsteforældrenes navne. Det hjælper jo væsentligt, hvis man har en indikation på, hvilket navn man skal lede efter i kirkebøgerne.
Et eksempel fra min egen familie er mine oldeforældre og deres børn. Min oldefars forældre hed Christian og Maren Pauline, og min oldemors forældre hed Jens Jørgen og Christiane. Desuden havde min oldefar været gift engang før, men var blevet enke, da hun var død kort efter fødslen sammen med barnet - hun hed Marie Kirstine. Mine oldeforældre fik først en datter - Marie Kirstine, så en søn - Christian, så en søn mere - Jens Jørgen, så en datter - Maren Pauline, og så en datter mere - Christiane. De valgte så at opkalde datter nummer 2 efter hendes farmor i stedet for mormor, men faktum er, at alle børn blev opkaldt efter nogen. Jeg kan desuden også fortælle, at det ikke var usædvanligt, at 2 fætre havde samme fornavn. Min farfar Christian havde bl.a. 2 fætre, som også hed Christian. De var alle 3 opkaldt efter deres bedstefar Christian.
Man kan på den måde gennem navne også opdage slægtsforhold, men samtidig også historier i slægten. Det undrede f.eks. mig, hvorfor min farfars storesøster hverken var opkaldt efter hendes mormor eller farmor, men forklaringen skulle så findes i, at min oldefar havde været gift engang før, hvilket ingen i familien vidste.
Desuden skal man også være opmærksom på, at det omkring år 1900 blev muligt for danskerne at skifte efternavn.
Der har jeg også en sjov historie om min oldemor, der var født Nielsen, men senere fik ændres efternavn til Altofte som følge af denne mulighed, da hendes familie skiftede efternavn, men hun endte nu alligevel som en Nielsen, da hun blev gift, men det skal man lige være obs på, for så kan det altså pludselig blive svært at finde hendes farfar og farmor, når man tror, at de hedder et til efternavn, men de i virkeligheden hedder noget andet, fordi deres børn har skiftet efternavn, men det vil stå ud for de forskellige, som ændrer efternavn, at de har gjort dette.
Lige endnu en obs på efternavne er navnet Gyldenløve, hvilket kan indikere, at man har kongeligt blod i årene fra Christian d. 4., Frederik d. 3. og Christian d. 5., da disse danske kongers uægte børn fik dette efternavn.
Så på den måde kan familiens indeholde meget nyttigt viden, men samtidig også fortælle en indtilvidere ufortalt historie eller måske ligefrem fortiet historie?