onsdag den 19. juni 2013

Familiens billeder ... fortsættelse

Dette indlæg er en fortsættelse af den første ''Familiens billeder'' men med et andet indhold - nemlig en opfordring, som muligvis vil medbringe en smule ballade: Gå på jagt i skabene!
Det har jeg ofte gjort, når mine forældre (og i særdeleshed min mor) ikke var hjemme, men kan selvfølgelig også gøre det sammen, men hvor er det sjove i det? Det er lidt ligesom skattejagt bare bedre! Dog skal man lægge tingene tilbage igen og også pænt!
Jeg havde flere gange rodet skabene i gennem derhjemme men samtidig ryddet sådan op, at det ikke kunne ses, men jeg fandt ikke nyt, så jeg havde faktisk opgivet lidt, men så tænkte jeg alligevel - Gør det igen!
Godt, at jeg gjorde det, siger jeg bare!! Jeg fandt så sandelig guld! Jeg fandt et billede af, hvad jeg mener må være min tipoldefar (min farmors farfar). Jeg fandt det med et billede, som var et portræt af min farmors onkel, så jeg gættede på, at samme billede stammede fra samme sted - nemlig min farmors moster Sol (som er datter af den gamle Altofte (tipoldefar)). Når men nu var gode råd jo dyre, for (selvfølgelig!) stod der ikke navn bag på billedet.... Dog stod der en adresse på billedrammens købssted , så den gik jeg ind og krakede eller googlede for at finde ud af, hvor henne i det danske land, at en sådan adresse eksisterer. Der var så 5-6 byer, men kun 1 passede med min familie - nemlig København. Det var så det første, som hjalp mig på sporet af, at det var min tipoldefar, da mine tipoldeforældre boede nord for København og moster Sol boede i København. Selvfølgelig var dette ikke nok i sig - langt fra! Så var jeg så heldig, at manden på billedet var iført en uniform. Så jeg måtte ind og tjekke om den gamle Altofte havde haft et arbejde, hvor der skulle bæres uniform. Det havde han - han var konduktør. Her må jeg så blankt erkende, at jeg havde ingen ide om, hvordan en konduktøruniform så ud.. hm - hvad gør man så? Så bruger man menneskets næstbedste ven - nemlig Google! Jeg googlede konduktøruniform og trykkede på billeder. Her fandt jeg så et billede af en norsk konduktør fra ældre tid i fuldstændig ens uniform, og jeg blev så enig med mig selv om, at de skifter nok ikke fra land til land særlig meget. Hermed kunne jeg med temmelig stor sandsynlighed fastslå, at manden på billedet havde været konduktør. Herefter var det frem med billeder af min oldemor, farmor og moster Sol for at se, om jeg kunne finde ligheder, hvilket jeg kunne selvom hans mund er dækket af et stort skæg, men ligheden mellem moster Sol og den gamle Altoftes hage var al for stor til at overse. Herefter begyndte jeg så også ud fra en logisk synsvinkel at tænke, hvorfor skulle moster Sol have et billede af en konduktør i en ramme (den har nok hængt i hendes hjem) i en tid, hvor det for det første var dyrt at få taget billeder, men også hvor penge ikke var noget man bare kunne bruge. Igen blev jeg enig med mig selv, at det måtte være et familiemedlem eller meget nær ven, men flere ting pegede allerede mod den gamle Altofte i form af uniformen, der stærkt indikerede konduktør samt hans hage, der var det tætteste på identisk med datterens moster Sols hage.
Havde jeg ikke fundet en konduktøruniform på nettet, så havde jeg nok kontaktet et relevant museum i Danmark for at høre, hvordan uniformerne så ud dengang samt sende billedet for at få en bekræftelse eller ej.
Til sidst vil jeg lige vedhæfte et billede af den gamle Hr. Altofte, som jeg synes har nogle utrolig rare øjne, hvilket så passede på både min oldemor og farmor. Samtidig kunne jeg også se lighedstræk mellem Hr. Altofte og min far, men man skal selvfølgelig også passe på med dette, for man kan let stirre sig blindt og ønske noget så inderligt, at man ikke kan se det åbenlyse.
Hans Peder Altofte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar