Kirkebøger og folketællinger

Her kommer lige et kort indlæg om kirkebøgerne og folketællinger. Først er der at sige om folketællinger, som også kaldes FT, at de alle er blevet indskrevet af flittige borgere på DDD, således at man ikke selv skal sidde og knokle med at kigge den ene side efter den anden i gennem. Man kan i stedet søge inde på deres database, hvis man kender Amt, Herred og Sogn, hvilket er meget let og ligetil at gå i gang med.
Kirkebøger derimod er en anden sag! Dog er kirkebøgerne fra 1814 og frem sat i system med række for dato, pågældende persons navn, sted osv., hvilket gør, at man lettere kan gætte sig frem, hvis man ved, at man er ved at læse forældrenes navne i stedet for f.eks. dato eller sted. Før 1814 er det op til de enkelte præster, hvorledes deres kirkebøger skal indrettes. Nogle er gået systematisk til værks, hvilket ikke har gjort overgangen fra før 1814 til 1814 særlig anderledes, mens det andre steder er en lettelse, når man arbejder fra 1814! Nogle præster har også skrevet både vielser, død og fødsel sammen, mens andre igen også har holdt dette adskilt. Nogles håndskrift er også lettere at læse end andres, og nogle kirkebøger er bedre bevaret end andre. Min erfaring er, at det varierer rigtig meget fra sogn til sogn og fra præst til præst. Nogle præster skriver også mere end andre men ofte har det også noget med personens status i sognet at gøre, hvor meget der står om den enkelte, eller hvor længe han eller hun har boet i sognet.
Men held og lykke med søgningen!

Familiens Billeder - ukendte billeder

Jeg er efterhånden ved at have lavet en del indlæg om billeder, men det er også vigtigt for mig at give mine erfaringer videre, og derfor vil jeg lige slå et slag for følgende sider, som kan rumme guldskatte for enhver slægtsforsker!
Den første er: http://www.ukendtebilleder.dk/
Denne sider lægger ikke flere billeder, men der er stadig rigtig mange derinde, og jeg synes, at den er overskuelig. Jeg har desværre ikke haft fornøjelsen af at finde nogle fra min familie derinde, men måske kan du være heldig?
Den er i hvert fald et kig værd, for folk sendte jo både billeder til familie men også venner, og derfor kan der ligger hidtil ukendte billeder af familie derinde, så kig forbi, hvis tiden er til det!
Den anden er fortsættelsen til den første: http://ukendtebilleder.dis-danmark.dk/
Denne side er så vidt jeg ved en fortsættelse af den første, men den er desværre knap så overskuelig. Igen er der mulighed for at finde guld, men man skal give sig god tid.
Man kan selvfølgelig også selv sende billeder derind - det har jeg endnu ikke prøvet, men jeg overvejer at gøre det, for vi må jo alle hjælpe hinanden, hvis det skal fungere!

Familiens billeder ... fortsættelse

Dette indlæg er en fortsættelse af den første ''Familiens billeder'' men med et andet indhold - nemlig en opfordring, som muligvis vil medbringe en smule ballade: Gå på jagt i skabene!
Det har jeg ofte gjort, når mine forældre (og i særdeleshed min mor) ikke var hjemme, men kan selvfølgelig også gøre det sammen, men hvor er det sjove i det? Det er lidt ligesom skattejagt bare bedre! Dog skal man lægge tingene tilbage igen og også pænt!
Jeg havde flere gange rodet skabene i gennem derhjemme men samtidig ryddet sådan op, at det ikke kunne ses, men jeg fandt ikke nyt, så jeg havde faktisk opgivet lidt, men så tænkte jeg alligevel - Gør det igen!
Godt, at jeg gjorde det, siger jeg bare!! Jeg fandt så sandelig guld! Jeg fandt et billede af, hvad jeg mener må være min tipoldefar (min farmors farfar). Jeg fandt det med et billede, som var et portræt af min farmors onkel, så jeg gættede på, at samme billede stammede fra samme sted - nemlig min farmors moster Sol (som er datter af den gamle Altofte (tipoldefar)). Når men nu var gode råd jo dyre, for (selvfølgelig!) stod der ikke navn bag på billedet.... Dog stod der en adresse på billedrammens købssted , så den gik jeg ind og krakede eller googlede for at finde ud af, hvor henne i det danske land, at en sådan adresse eksisterer. Der var så 5-6 byer, men kun 1 passede med min familie - nemlig København. Det var så det første, som hjalp mig på sporet af, at det var min tipoldefar, da mine tipoldeforældre boede nord for København og moster Sol boede i København. Selvfølgelig var dette ikke nok i sig - langt fra! Så var jeg så heldig, at manden på billedet var iført en uniform. Så jeg måtte ind og tjekke om den gamle Altofte havde haft et arbejde, hvor der skulle bæres uniform. Det havde han - han var konduktør. Her må jeg så blankt erkende, at jeg havde ingen ide om, hvordan en konduktøruniform så ud.. hm - hvad gør man så? Så bruger man menneskets næstbedste ven - nemlig Google! Jeg googlede konduktøruniform og trykkede på billeder. Her fandt jeg så et billede af en norsk konduktør fra ældre tid i fuldstændig ens uniform, og jeg blev så enig med mig selv om, at de skifter nok ikke fra land til land særlig meget. Hermed kunne jeg med temmelig stor sandsynlighed fastslå, at manden på billedet havde været konduktør. Herefter var det frem med billeder af min oldemor, farmor og moster Sol for at se, om jeg kunne finde ligheder, hvilket jeg kunne selvom hans mund er dækket af et stort skæg, men ligheden mellem moster Sol og den gamle Altoftes hage var al for stor til at overse. Herefter begyndte jeg så også ud fra en logisk synsvinkel at tænke, hvorfor skulle moster Sol have et billede af en konduktør i en ramme (den har nok hængt i hendes hjem) i en tid, hvor det for det første var dyrt at få taget billeder, men også hvor penge ikke var noget man bare kunne bruge. Igen blev jeg enig med mig selv, at det måtte være et familiemedlem eller meget nær ven, men flere ting pegede allerede mod den gamle Altofte i form af uniformen, der stærkt indikerede konduktør samt hans hage, der var det tætteste på identisk med datterens moster Sols hage.
Havde jeg ikke fundet en konduktøruniform på nettet, så havde jeg nok kontaktet et relevant museum i Danmark for at høre, hvordan uniformerne så ud dengang samt sende billedet for at få en bekræftelse eller ej.
Til sidst vil jeg lige vedhæfte et billede af den gamle Hr. Altofte, som jeg synes har nogle utrolig rare øjne, hvilket så passede på både min oldemor og farmor. Samtidig kunne jeg også se lighedstræk mellem Hr. Altofte og min far, men man skal selvfølgelig også passe på med dette, for man kan let stirre sig blindt og ønske noget så inderligt, at man ikke kan se det åbenlyse.

Hans Peder Altofte

Slægtens navne

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan navnene bruges i familien, og hvordan man som slægtsforsker kan bruge dem.
Førhen var det helt normalt (ja nærmest unormalt, hvis man ikke gjorde) at opkalde et barn efter ens forældre, og der var også sædvaner for dette. Den førstefødte søn ville blive opkaldt efter sin farfar, mens den førstefødte pige ville blive opkaldt efter sin mormor. Kom der så en søn eller datter nummer 2 (som der jo oftest gjorde) blev disse opkaldt efter henholdsvis morfar og farmor. Havde barnets far eller mor tidligere været gift, men var blevet enke eller enkemand, blev det førstfødte barn opkaldt efter afdøde ægtefælle. På samme måde blev afdøde bedsteforældre oftest æret med, at deres børnebørn blev opkaldt efter dem uanset, om de var farfar eller morfar, mormor eller farmor. Det samme ses ved, hvis et barn havde en afdød søskende - igen ville barnet så blive opkaldt efter det afdøde. Således kan der let optræde det samme navn flere gange i en søskende flok, og det vil så være en rigtig stærk indikation på, at den ældste af de søskende er død.
Navne kunne også bruge til at visse taknemlig til udeforstående medlemmer af familien, men oftest i min familie er det familie navne, som har været brugt - altså bedsteforældrenes navne. Det hjælper jo væsentligt, hvis man har en indikation på, hvilket navn man skal lede efter i kirkebøgerne.
Et eksempel fra min egen familie er mine oldeforældre og deres børn. Min oldefars forældre hed Christian og Maren Pauline, og min oldemors forældre hed Jens Jørgen og Christiane. Desuden havde min oldefar været gift engang før, men var blevet enke, da hun var død kort efter fødslen sammen med barnet - hun hed Marie Kirstine. Mine oldeforældre fik først en datter - Marie Kirstine, så en søn - Christian, så en søn mere - Jens Jørgen, så en datter - Maren Pauline, og så en datter mere - Christiane. De valgte så at opkalde datter nummer 2 efter hendes farmor i stedet for mormor, men faktum er, at alle børn blev opkaldt efter nogen. Jeg kan desuden også fortælle, at det ikke var usædvanligt, at 2 fætre havde samme fornavn. Min farfar Christian havde bl.a. 2 fætre, som også hed Christian. De var alle 3 opkaldt efter deres bedstefar Christian.
Man kan på den måde gennem navne også opdage slægtsforhold, men samtidig også historier i slægten. Det undrede f.eks. mig, hvorfor min farfars storesøster hverken var opkaldt efter hendes mormor eller farmor, men forklaringen skulle så findes i, at min oldefar havde været gift engang før, hvilket ingen i familien vidste.
Desuden skal man også være opmærksom på, at det omkring år 1900 blev muligt for danskerne at skifte efternavn.
Der har jeg også en sjov historie om min oldemor, der var født Nielsen, men senere fik ændres efternavn til Altofte som følge af denne mulighed, da hendes familie skiftede efternavn, men hun endte nu alligevel som en Nielsen, da hun blev gift, men det skal man lige være obs på, for så kan det altså pludselig blive svært at finde hendes farfar og farmor, når man tror, at de hedder et til efternavn, men de i virkeligheden hedder noget andet, fordi deres børn har skiftet efternavn, men det vil stå ud for de forskellige, som ændrer efternavn, at de har gjort dette.
Lige endnu en obs på efternavne er navnet Gyldenløve, hvilket kan indikere, at man har kongeligt blod i årene fra Christian d. 4., Frederik d. 3. og Christian d. 5., da disse danske kongers uægte børn fik dette efternavn.
Så på den måde kan familiens indeholde meget nyttigt viden, men samtidig også fortælle en indtilvidere ufortalt historie eller måske ligefrem fortiet historie?

Familiens billeder

Dette indlæg kommer til at handle om den problemstilling vedrørende familiens billeder, når man ved at fjerne slægtninge er i besiddelse af familiebilleder og hvad man så lige gør. Det er lige vigtigt at få nævnt her, at man skal være indstillet på ikke at finde folk eller at de måske ikke ønsker at hjælpe eller komme i kontakt med en men hvor intet vover intet vinder.
Det første problem opstår, hvis man ikke har kontakt til dem eller ikke har deres kontaktoplysninger. Her er Facebook et fremragende middel til at nå målet! Jeg har selv fundet flere fjerne familiemedlemmer på Facebook, hvor det eneste jeg havde at gå efter var navnet. Her kan man også kigge efter hvor folk kommer fra og/eller bor nu, hvis man ved det. Herefter er der kun tilbage at skrive til personen og præsentere sig og så håbe på det bedste! Evt. kan man dobbelttjekke folk på krak eller DGS.dk for at se om deres ægtefælle (hvis man kender dennes navn) er opgivet på samme adresse (hvis der på facebook står oplyst nuværende by).
Ved man hvor folk bor og kender deres kontaktoplysninger så er det bare at turde tage kontakten, men som sagt skal man være forberedt på at ikke alle ønsker dette, og det skal man respektere uanset hvor svært det kan være!

God forårstirsdag til alle!

Danske lokalhistoriske foreninger

Efter en længere pause er her endnu et indlæg. Dette indlæg kommer til at handle om de danske lokalhistoriske arkiver/foreninger som kan ligge inde med materiale og billeder om slægten.
Selv har jeg googlet mig frem til flere og så skrevet til dem om de havde billeder eller informationer om min slægt - vigtigt er her at man kommer med mange oplysninger, så de har en chance for at hjælpe.
Selv har jeg kun oplevet venlige og hjælpsomme folk over email og jeg har oplyst dem om at jeg opså lå inde med billeder hvis de var interesserede.
Jeg har indtil videre kun fået bid hos enkelte lokalhistorisk forening, men herfra skulle jeg vist også få billeder fra den ene, så det er jo rigtig stort! Derudover har jeg fået flere informationer, så jeg forhåbenligt kan få flere led på mit stamtræ.
Jeg vil derfor opfordre folk til at tage kontakt til de lokalhistoriske foreninger for de kan altså ligge inde med både informationer samt billeder af slægten.
Igen vil jeg blot opfordre til at man deler de gamle billeder i familien med den lokalhistoriske forening, hvis det har interesse for dem. Således kan andre fjerne slægtninge også få glæde af billederne og informationer, som man måtte ligge inde med.

Catharine Schjønnemann - et eksempel på slægtsforskning

Så nu vil jeg prøve at demonstrere, hvordan jeg ville gribe en person an, når der skal slægtsforskes, selvom personen både er forbundet med sine børn og forældre, men jeg vil alligevel prøve at isolere en person og vise min fremgangsmåde. (Jeg vil lige advare mod et langt indlæg!!.. griner)

Catharine Schjønnemann med sin 3. mand

Jeg tager udgangspunkt i min tiptipoldemor Catharine Schjønnemann. Billedet fandt jeg hos min mormors bror med skriften bagpå, at det var ''mors bedsteforældre fra Agtrup - Hans Johan Hartvigsen og kone.'' Jeg kunne ikke forstå, hvem det var for jeg havde ikke nogle direkte ane, der hed Hans Johan Hartvigsen, men jeg vidste dog på daværende tidspunkt at Catharine Schjønnemann stammede fra Agtrup, og så faldt brikkerne på plads for mig - Det måtte være hende med hendes 3. mand, hvilket det så også er! Men det var så endnu en måde i forhold til at opdage personer på billeder.
-------------------------------------------------------------------
Tilbage til selve fremgangsmåden i slægtsforskning.
Hvordan fandt jeg hende? Ja, nu vidste jeg slet ikke, at jeg havde en tiptipoldemor, som hed Catharine Schjønnemann, men historien starter ved hendes datter Inger Maria Pedersen Terp (1858-1933) og hendes barnebarn Elisabeth Kirstine Bayer (1897-1984).
Jeg havde fundet ud af, at min oldemor Elisabeth Kirstine Bayer var født i Tømmerby - dette havde jeg fra en slægtsbog, men ellers måtte jeg have fundet hendes vielse i håb om, at præsten havde noteret dette. Hertil kan siges, at fra i slutningen af 1800-tallet og i 1900-tallet er præsterne som regel gode til at skrive udførligt ned i forhold til detaljer om personer. Desuden er deres skrift for pågældende tidspunkt som regel også relativ nem at tyde.

Når men tilbage til min oldemor og hvordan det hele startede. Jeg fandt så ud af, at Tømmerby lå i Sneum sogn, hvorefter jeg slog op under fødte piger i hendes år.

Af kirkebogen fremgik det, at hendes forældre var ''Carl Frederik Bayer og Hustru Inger Maria Pedersen Terp i Tømmerby''. Da mine tipoldeforældre var gårdejere, tænkte jeg, at de højst sandsynligt var blevet på egnen, og da jeg ikke boede langt fra Sneum sogn før sommerferien, var det oplagt lige at køre ud på kirkegården og se om de var begravet der, og derved spare mig selv for en masse besvar, da jeg på den måde kunne få dødsdato, dødssogn (hvis de lå begravet her, var de også døde her) samt fødselsdato.
Det gav heldigvis resultat, og parret lå begravet derude. Herefter var det bare at tjekke i kirkebogen for perioden i Sneum sogn over døde, da nyere kirkebøger anfører, hvem forældrene er.














Det tog jo ikke alverdens tid, da jeg havde den præcise dato for min tipoldemors død fra gravstenen. Af kirkebogen fremgik det, at hun var ''enke efter afdøde gårdmand Carl Frederik Bayer, Datter af Husmand Peder Christensen Terp og Hustru Catharine Schjønnemann født Aitrup sogn 1859 - 28 november'' (Hvilket i virkeligheden er Sønder Bjert sogn)

Så var næste skridt at søge i Sønder Bjert sogn for at finde flere informationer om Catharine Schjønnemann!

Af Inger Marie Pedersen Terps fødsel får vi videre af informationer, at Catharine Schjønnemann er 30 år, hvilket vil sige, at hun er født ca. 1828. Jeg vil nu søge efter parrets vielse, da det ikke fremgår, at det er et uægte barn, er parret gift. Her er min metode, at tjekke i samme sogn som barnet ca. fra barnets fødsel, da nogle par først blev gift, da det var lige op over i forhold til den lille, der var på vej, og så bare køre bagud til omkring parterne er 20 år.

Dette gav resultat for parret blev først gift d. 11. sep. 1858 - lige op over må man sige! Når men da jeg havde svært ved at tyde skriften, søgte jeg hjælp på DIS-Danmark for at få hjælp med at tyde skriften.
Her fik jeg den hjælp, som jeg skulle bruge. - Catharine Schjønnemann blev gift med ''Peder Christensen Terp en søn af Insidder Christen Hansen Terp og Hustru Elisabeth Kirstine Gabel Nielsdatter i Bjert med Pigen Catharine Schjønnemann, en datter af gårmand Jes Pedersen Schjønnemann og hustru Inger Maria Winther i Agtrup.''
Det vil sige, at jeg nu ved, at hendes forældre er bosat i Agtrup, og da jeg kender hendes fødselsår, vil jeg prøve at finde hende her omkring 1828.

Her fandt jeg hende i 1828, hvoraf det fremgik, hvem hendes forældre var.
Men jeg ville jo også gerne vide, hvor og hvornår hendes datter havde giftet sig med Carl Frederik Bayer, og når nu datteren var født i Bjert sogn, ville jeg søge efter hendes vielse her, og den fandt jeg her.

Heraf fremgik det, at hendes far var afdød for tidspunktet for vielsen i 1880. Denne opdagelse fik mig til at tjekke familien på folketællingen, hvoraf at jeg kunne se, at Catharine havde giftet sig igen med Christian Sørensen (Muligvis parret på billedet - jeg er ikke helt sikker, da jeg ikke kan huske teksten bagpå billedet, men mener at der stod ''Christian Sørensen og kone'' og der er også en vis lighed mellem Catharine med Hans Johan og så på dette billede.










Når men det sidste jeg manglede at finde ud af var hvornår og hvor hun døde. Her var det ved at gå galt for mig, da jeg normalt ikke kører ret langt op i 90'erne for folk for den tid, da det var højst usædvanligt, men det gav altså pote at gøre det denne gang, da Catharine Schjønnemann blev 95 år og først døde i 1923. Jeg startede med at tjekke i Agtrup (Sønder Bjert sogn), selvom jeg normalt nok hellere ville have startet med at tjekke hos en af børnene for den gang tog man sig jo af de gamle, men da hun ikke lå begravet i Sneum, tænkte jeg, at jeg hellere ville starte i Bjert sogn - heldigvis for det var nemlig her, at hun døde i 1923

Heraf fik jeg endnu en gang fastslået hvem hendes forældre var, og så kunne jeg fortsætte med at søge i slægten bagud.
Jeg håber, at nogle kan finde inspiration eller bare en måde at starte at slægtsforske på ;-)
Her er det sidste billede af Catharine Schjønnemann, som jeg har :-)

Christian

Kærlighed i slægten

Jeg har jo tidligere skrevet om ubetinget kærlighed i slægten som får lov til at sejre. Man kan jo altid gætte på sådanne historier, og det har jeg gjort i forbindelse med mine tiptipoldeforældre fra Fyn. Det drejer sig om  Hans Jørgensen (1829-1919) og  Ane Cathrine Rasmusdatter (1824-1890) fra egnen omkring Hattebækshuset.
De får i 1852 sønnen Rasmus Jørgensen (min tipoldefar) uden for ægteskab - højst uhørt på tidspunktet endvidere kan man sige, at det ikke var unormalt, at barnet fik morens efternavn, men dette er ikke tilfældet her. Hvordan kan jeg så komme med påstanden om kærlighed, vil man måske spørge sig selv - se her kommer svaret!
Jeg undrede mig over, at barnet fik faderens efternavn, så jeg gik i gang med at se om parret senere var blevet gift, hvilket heller ikke var helt unormalt for tiden, men det blev de ikke lige med det samme. Parret blev først gift d. 15. nov. 1856, hvilket jeg ikke helt kunne forstå indtil det gik op for mig, at det måske var hendes far, som var imod ægteskabet, så måske havde de ventet, til han var død? Og helt rigtigt - det havde de! Han døde nemlig d. 24. feb. 1856. Dermed var grundstenen lagt for min fortolkning af hele hændelsesforløbet - selvfølgelig kan man aldrig være helt sikker, men hvorfor skulle hun gifte sig med ham efter 4 år - skaden var jo sket? Desuden havde hun jo også fået et barn med ham, som fik hans efternavn. Nej, jeg synes, at det hele pegede i retning af kærlighed mellem 2 mennesker, som dog ikke kunne få hinanden, fordi Hans Jørgensen ikke var velhavende og højst sandsynlig under Ane Cathrine Rasmusdatters stand. Dette vidner forløbet med barnet også om - normalt ville hun være blevet gift med ham for at undgå skandale for familien, men det blev hun altså ikke og måtte i stedet føde barnet udenfor ægteskab. Men alligevel får parret hinanden til sidst! Det var en dejlig historie at opdage i familien! Jeg håber, at I kan finde lignende skæbner i jeres familier, hvor 2 mennesker får lov til at få hinanden i kærlighedens navn.

Christian

P.S. Her er lige billeder af nogle af parterne, så der er ansigter på personerne ;-) - Igen nedstammer I fra disse personer, så skriv endelig til mig for jeg deler gerne mine billeder.

Rasmus Jørgensen ses helt ude til venstre med hans kone Dorthea Margrethe Hansen på den anden side af barnebarnet. Bag hende ses Ane Margrethe Jensen og Johannes Marius Jørgensen (mine oldeforældre)

Her ses Hans Jørgensen.

Hvilket slægtsforskningsprogram skal jeg vælge?

Der er mange forskellige slægtsforskningsprogrammer ude på nettet, som man kan downloade, og de fleste er gratis. Jeg har selv kun prøvet et program nemlig MyHeritage Family Tree Builder, hvilket er det helt perfekte program til mig. Da jeg ikke har prøvet andre programmer vil dette indlæg hovedsageligt komme til at handle om mine erfaringer med dette program.
Der var egentlig ikke nogen speciel grund til, at jeg lige netop valgte dette program - jeg tog bare det første og det bedste og så alligevel. Det tiltalte mig, at designet på programmet var flot og enkelt, men samtidig også, at selve programmet virkede som et, man kunne gå lige til, hvilket var vigtigt for mig. Jeg er siden blevet rigtig glad for programmet, og den service, som man bliver tilbudt. Selve programmet vil jeg ikke gå i detaljer med, da det er op til den enkelte om det er noget for en, og da det er så enkelt, at det finder man let ud af. Jeg vil i stedet forklare nogle af fordelene ved programmet, som jeg ser det.
MyHeritage Family Tree Builder er et gratis program at downloade, men man kan betale for at få nogle flere servicer, hvilket jeg selv har gjort. Man får en familieside på nettet lidt ligesom man kender det fra Facebook, hvor man også selv bestemmer graden af afgrænsning for fremmede i forhold til det private. Selv bruger jeg min familieside til at have en back-up for mine billeder og mit stamtræ, men vi bruger det også i familien til nemt at dele billeder med hinanden, og så holder familiesiden i øvrigt også en opdateret på fødselsdage og bryllupsdage i familien. Derudover omfatter servicen også et fænomen kaldet Smartmatches, hvor personer i ens stamtræ bliver matchet med personer fra andre stamtræer. Herefter skal man så selv gå ind og vurdere, om det er den samme person, som der er tale om.
 - Nu kan det være, at nogle tænker, hvorfor er dette værd at betale for? Mit svar er ganske enkelt, at det er værd at betale for, da det er en meget tidsbesparende men ikke mindst også utrolig givende service. Man kan, hvis folk ellers ikke gør deres familiesider lukkede hurtigt skrive det andet stamtræ af, og så bare lige tjekke oplysningerne i de pågældende kirkebøger, hvorved man kun skal tjekke fakta og ikke finde dem, hvilket virkelig kan spare en meget tid. Men det bedste kommer nu: Er der billeder af forfædre på de andre familiesider, så kan disse hentes over i ens stamtræ og man kan på den måde få billeder af personer, som man slet ikke anede eksisterede. Jeg har bl.a. selv lagt billeder ud så andre kan hente dem af mine lidt fjernere forfædre, mens det nærmere familie ikke kan ses af fremmede, hvilket igen er en utrolig rar service, hvorved man kan hjælpe andre uden at alt skal være offentligt.
Mit indtryk er desuden, at MyHeritage Family Tree Builder er et stort netværk, hvilket jo kun igen er et plus i forhold til smartmatches! Således kan man finde slægtninge i udlandet, som man ikke anede, at man havde.
Derudover kan man også gennem MyHeritage bestille stamtræ og DNA-profiler - dette har jeg ikke erfaring med, så her kan jeg ikke udtale mig om, hvordan og hvorledes, da jeg synes, at det er lige lovligt dyrt, men hvem ved, måske tjekker jeg det en dag?
Derudover kan man også blot bestille et stamtræ, eller diagram som det hedder derinde, ganske gratis som PDF-fil, som så kan sendes til familiemedlemmer fra nær og fjern.
Det koster selvfølgelig noget, men jeg synes ikke, at det er så galt, når man holder det op mod, hvor meget man får for pengene, men man skal nok først lige prøve programmet af før man kaster sig ud i at betale penge for det, hvis man finder ud af, at programmet ikke er det rette for en eller hvis man finder ud af at slægtsforskning alligevel ikke er så sjovt (men hvem gør det?.. griner)
Lige en sidste ting - man kan via. programmet også få en pauseskærm med de billeder, som man ligger ind i programmet, hvilket jeg selv synes er en sjov ting.

Fortsat god dag!

Christian

Slægtens billeder

Dette er et emne, som jeg synes er meget vigtigt at fremhæve i forbindelse med slægtsforskning!
Slægtens billeder er guld værd, men det er de altså kun, hvis man ved, hvem der er på dem ellers er det jo ''bare'' mennesker fra fortiden. Så derfor er min opfordring til alle i det danske land: Få nu styr på slægtens billeder i tide! - Man ved muligvis hvem ens oldeforældre er, men derudover er de fleste muligvis på bar bund og helt forståeligt for hvordan skulle man vide hvordan ens tipoldemor så ud? Derudover er det nemt med moderne teknologi at få samlet slægtens billeder inden de bliver spredt for alle vinde. Her taler jeg selv af erfaring. Jeg opdagede først interessen for slægtsforskning, da jeg ikke længere havde nogle bedsteforældre at spørge længere, og når jeg kiggede i familiens album, var der mange personer, som jeg ikke vidste, hvem var, hvilket frustrerede mig meget.
Hvorfor skal man samle familiens billeder?
Mine bedsteforældre var fra henholdsvis 1910 (farfar), 1911 (farmor) og 1921 (morfar og mormor), hvilket betød, at det var i den tid, hvor de fleste mennesker fik råd til at få taget billeder. Dermed kunne jeg let have haft adgang til de fleste billeder, da de ville være samlet hos mine bedsteforældre og muligvis deres søskende, som mine bedsteforældre nok havde haft kontakt med medmindre, der selvfølgelig var familiestridigheder. Dette betyder, at jeg let ville kunne have spurgt mine bedsteforældre, hvem det var, som var på de forskellige billeder, og jeg kunne have lånt billederne med hjem og scannet dem ind, og så bagefter gået ned til en fotohandler og få dem udskrevet. På den måde kunne jeg nemt få slægtens billeder, og det kunne alle andre i familien også, da vi blot kunne sende en USB-nøgle rundt med billederne på - nemt og billigt!
Derudover ville jeg også, hvis jeg havde haft muligheden fået mine bedsteforældre til at skrive bagpå billederne evt. på en gul poster hvem der var på billedet med deres navn og ikke blot mor. På den måde kan fremtidige generationer også få glæde af billederne. For man skal ikke glemme, at når først en viden er gået tabt, så er den gået tabt forevigt hvad angår billeder, så bliver det kun gæt.
I min situation har det betydet, at jeg måtte fare land og rige rundt for at få samlet slægtens billeder, og jeg er stadig ikke færdig, mens jeg ved på den anden måde kunne have hygget mig med mine bedsteforældre - til dem hvis familier er spredt over store afstande, kan man jo blot høre om ens bedsteforældre ikke vil gøre det med gule posters bag på billederne, og så kan man tage resten, når man en gang kommer på besøg.
Men jeg har også stået i den situation, at jeg ikke vidste, hvem det var, som var på et billede, og her kommer min løsning på dette problem.
Det drejer sig om dette billede af min tiptipoldefar Johan Frederik Bayer og hustru Ane Christine Bekshøft
Der stod ikke noget bagpå billedet, men jeg synes, at manden på billedet til forveksling lignede min tipoldefar Carl Frederik Bayer (deres søn). Dette er selvfølgelig ikke nok i sig selv, men så undersøgte jeg Johan Frederik Bayer og hans familie - Hvor mange børn havde de? Fordeling af drenge og piger samt aldersforskel mellem børnene. Dette passede også, hvilket sammenholdt med ligheden mellem far og søn har fået mig til at fastslå, at det er Johan Frederik Bayer og hustru på billedet. (Er du ud af den gren, så skriv endelig for jeg deler gerne mine billeder :-) ) - Nogle vil muligvis kalde det usagligt og forkert, men jeg anser det altså for rigtigt og er ligheden så stor, så kan man også spørge sig selv om, hvad billedet ellers skulle lave i ens families eje, hvis det ikke var familie?

Johan Frederik Bayer og familie

Carl Frederik Bayer og hustru

På falderebet vil jeg lige komme med en opfordring - Sørg for at få alle billeder navnsat hvis det er muligt og del billederne med hinanden og jeres information! :-)

Christian 

Hvordan starter jeg??

Hvis du er interesseret i slægtsforskning, og du synes, at det kunne være sjovt at prøve, men alligevel synes, at det kan virke uoverskueligt, så har jeg prøvet her at ridse nogle metoder op ud fra egne erfaringer.

Helt på bar bund

Er man helt på bar bund (hvilket er helt okay at være!), så start tegne et stamtræ på en blok med dig og dine forældre og fødselsdage og bryllupsdage og andre basale oplysninger om din nærmeste familie. Hvis du også kan dine bedsteforældres navne og måske fødselsdage, bryllupsdage og hvornår de er døde skrives dette også ned. Bor du ikke langt fra kirkegården, hvor nogle familiemedlemmer ligger begravet, vil det være oplagt at kigge forbi, da gravsten indeholder:

1. Fuldenavn

2. Fødselsdag (evt. hvor personen er født)

3. Hvornår den pågældende er død

4. Er man heldig kan gravsten også indeholde information om erhver

Derudover kan man ved samme lejlighed også mindes dem og på den måde også få en smuk dag ud af det.

Herefter bør du tage en snak med de ældste i din familie, som kan have noget viden om familien.

OBS! I forhold til ældre familiemedlemmer er det vigtigt, at man ikke ''presser'' et svar ud af dem. Et eksempel kunne være ''Morfar er det ikke rigtigt, at din far er født d. xx i år xx i xx sogn'' - Hvis de ældste i en familie er begyndt at lide af hukommelsestab kan de pga. sådanne spørgsmål komme til at give urigtige oplysninger. Man bør i stedet spørge meget neutralt eller objektivt: ''Morfar ved du hvor din far var født og hvornår?'' På den måde føler den ældre sig heller ikke presset over om det nu lige var den dato. Det er nemmere for den ældre at komme med et rigtig svar.

Hvis man så står med så mange oplysninger, at man er i 1940'erne informationer kan man begynde at gå på jagt på internettet, hvor det virkelig spændende ligger!

Staten har indscannet alle kirkebøger og folketællinger på nettet, så de gratis kan hentes online, hvorved man sparer turen til landsarkiverne rundt om i landet.

Hjemmesiden hvorfra kirkebøger og folketællinger kan hentes fra hedder:  www.sa.dk/ao/

Her er det lige værd at knytte den bemærkning, at der kan være problemer med de forskellige internetbrowsere, men Internet Explore virker i hvert fald derinde, og den plejer jeg selv at bruge.

Vejledning ligger inde på hjemmesiden, så derfor vil jeg ikke gøre noget ud af, at forklare hvordan og hvorledes, men I er altid velkomne til at stille spørgsmål!

Dog lige et lille råd, der kan spare jer for meget bøvl: Skriv ned hvilke kirkebøger eller folketællinger de forskellige oplysninger stammer fra samt hvilket opslag (Det står i venstre side) og hvilket nr. personen er anført under.

Har man fundet den person, som man nedstammer fra eller er i familie med (søgning efter familie kommer i et senere indlæg så bare rolig!) og man ikke kan tyde skriften, så vil jeg anbefale hjemmesiden: www.slaegtogdata.dk

Man skal blot oprette en bruger, og så kan man få hjælp med tydningen og meget andet derinde fra andre venlige og søde slægtsforskere, som altid står klar til at hjælpe.

Den sidste side som jeg vil nævne er: www.ddd.dda.dk/ 

Herinde kan man finde næsten alle folketællinger skrevet ind således, at man ikke skal sidde og tyde gotisk skrift - et rigtig godt og tidsbesparende værktøj.

Når men jeg håber, at I kunne bruge rådene! OG husk nu at få skrevet tingene ned, så hvis I skulle få brug for det kan finde det igen uden større bøvl :-)

Christian

Hvorfor slægtsforskning?

Du sidder måske foran din skærm og tænker slægtsforskning hvorfor det?

For at besvare spørgsmålet:

 - Slægtsforskning er forskning i familiens historie på både godt og ondt. Der vil være livsbekræftende historier i slægten, som man ikke kendte til om f.eks. kærlighed der sejrer, men der vil uden tvivl også være historier, som giver en klump i halsen, hvilket man skal indstille sig på fra starten. Vi må huske på, at den velfærdsstat som vi i nutidens Danmark til tider tager for givet ikke altid har eksisteret, og at den almindelige befolkning i Danmark i mange århundreder levede et liv i armod og fortvivlende fattigdom uden udsigt til forbedringer. Det er alt sammen noget af vores fælles historie. Slægtsforskningen giver os en større forståelse for historien, da historie bliver mere nærværende, når man f.eks. ved, at ens tipoldefar var med til at kæmpe i den anden slesvigske krig i 1864. Slægtsforskning er på den måde en forskning i egen families historie men også forskning i historie generelt, da man er nød til at forstå fortiden for at kunne få fuld udnyttelse af opdagelserne i slægten. Slægtsforskning giver desuden også en identitet, da vi er meget påvirkede af vores familie rent socialt men også genetisk. At kende sit ophav kan på den måde give rødder i en ellers rodløs tid.

Jeg håber, at du vil følge med på bloggen, hvor jeg vil komme med råd men muligvis også egne frustrationer over at være strandet med et slægtsled og hvem ved - måske kan du også hjælpe mig?

Christian