tirsdag den 19. marts 2013

Familiens billeder

Dette indlæg kommer til at handle om den problemstilling vedrørende familiens billeder, når man ved at fjerne slægtninge er i besiddelse af familiebilleder og hvad man så lige gør. Det er lige vigtigt at få nævnt her, at man skal være indstillet på ikke at finde folk eller at de måske ikke ønsker at hjælpe eller komme i kontakt med en men hvor intet vover intet vinder.
Det første problem opstår, hvis man ikke har kontakt til dem eller ikke har deres kontaktoplysninger. Her er Facebook et fremragende middel til at nå målet! Jeg har selv fundet flere fjerne familiemedlemmer på Facebook, hvor det eneste jeg havde at gå efter var navnet. Her kan man også kigge efter hvor folk kommer fra og/eller bor nu, hvis man ved det. Herefter er der kun tilbage at skrive til personen og præsentere sig og så håbe på det bedste! Evt. kan man dobbelttjekke folk på krak eller DGS.dk for at se om deres ægtefælle (hvis man kender dennes navn) er opgivet på samme adresse (hvis der på facebook står oplyst nuværende by).
Ved man hvor folk bor og kender deres kontaktoplysninger så er det bare at turde tage kontakten, men som sagt skal man være forberedt på at ikke alle ønsker dette, og det skal man respektere uanset hvor svært det kan være!

God forårstirsdag til alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar